Lær mig at kende

september 24, 2018rebeccablode

Hvem er jeg?

Hejsa

Jeg hedder Rebecca og er helt ny i det her blogger-univers. Jeg har tænkt længe over hvorvidt om jeg skulle starte en blog eller lade være. Men nu er jeg her altså, og jeg er super spændt! Først og fremmest vil jeg fortælle om, hvad du kan finde på min blog i den kommende fremtid. Derefter skal du vide lidt om mig og min baggrund.

 

Hvad jeg kan tilbyde dig

Herinde vil du kunne finde alt fra mad (oftest så sundt som muligt), indretning, fashion og så noget der er lidt anderledes i modsætning til de fleste unge bloggere på min alder. Jeg vil lave en “serie” kaldt Life isn’t that easy. Det jeg tænker med dét er, at skrive nogle forskellige indlæg om diverse virkelig hårde episoder man kommer igennem i livet. Det lyder måske lidt uoriginalt og kliché agtig, men jeg vil derimod komme med gode råd til hvordan man kan tackle situationer bedre for evt, at få det bedste ud af mange hårde episoder. Jeg er nemlig vokset op på en ret utraditionel og speciel måde, som så mange efterhånden faktisk gør i dag – det vil jeg dog komme ind på senere. Men faktum er, at jeg har været igennem mange svære ting i livet, fra helt lille, som har været rigtig hårdt – hvilket har gjort mig til et super stærkt, selvstændigt og selvsikkert menneske, hvilket jeg rigtig gerne vil hjælpe andre med som enten har gået igennem det samme, noget lignende eller bare godt kan bruge nogle gode måder til at håndtere sine følelser på!

Instagram billede
En viiirkelig lækker brunch Cille og jeg lavede
Mit all-time-favorite vegetar/vegan måltid

Min barndom

Nu til at lære mig at kende; Jeg skal nok gøre min “livshistorie” kort haha – jeg blev født d. 26 januar 1999 på Frederiksberg Hospital og navngivet (fun fact) Fanny Urban Bløde. Mine forældre fandt hurtigt ud af, at det navn ikke faldt i god jord hos mange, så de navngav mig i stedet Rebecca Urban Bløde efter nogle måneder haha. Min far var og er stadig pilot og min mor havde en kosmetikklinik. Mine forældre, min storesøster Marika og jeg flyttede til Nice i Frankrig. Marika startede i skole og jeg i dagpleje. Min mor var bare en hjemmegående mami og min far arbejdede stadig, og var derfor ikke meget hjemme. Det gik ikke så godt i længden, så mine forældre blev skilt. Min mor, søster og jeg flyttede tilbage til Frederiksberg og min far blev boende i Nice. Marika og mig besøgte ham dog tit dernede. Da jeg var fire år blev min mor alkoholiker og det der er værre, og kunne derfor ikke passe på Marika og mig længere. Vi flyttede derfor hjem til min far som var kommet tilbage til København igen. Grundet min alder forstod jeg ikke meget af hvad der skete, men jeg var klar over, at dét der skete, ikke var “normalt” og jeg var klar over at jeg pludselig ikke havde min mor mere. Min far hjalp min mor meget med at komme ind på forskellige behandlingsinstutioner osv, men intet hjalp. På sigt mistede vi hende mere og mere, og Marika og mig besøgte hende ikke længere. Det var ekstremt hårdt. Da jeg var 6 år, flyttede vi til Frederikshavn i Nordjylland, hvor min far er opvokset. Marika skulle selvfølgelig skifte skole og jeg skulle til at starte i skole. Alting var nyt og spændende, men jeg savnede København og min mor hver eneste dag. Min mor kom en gang imellem ind i billedet, men det var ofte en kort glæde.

Dette er min mor og jeg tilbage i 2014.

Nutiden

Min far fik en kæreste da jeg var 9 år. Christina hedder hun. De er stadig sammen. Hun har to drenge, Frederik og Daniel. Begge ældre end mig. Årene gik, vi byggede hus og flyttede sammen med Christina. Marika startede på gymnasiet og jeg skulle til at konfirmeres. Vi havde mere kontakt med vores mor end nogensinde før og kunne helt klart mærke bedring med hende. Lige siden har hun faktisk været en del af Marikas og min hverdag. Gudskelov. Hun bor i Aalborg nu, sund og clean, er på førtidspension, har den sødeste kat Bertil og er lykkeligere end aldrig før. Marika bor også i Aalborg med hendes kæreste, Nicolai og deres sødeste kat Gizmo. Marika læser sociologi nu. Frederik bor i Valby med sin kæreste, Michelle, som er fra Tyskland. Daniel er på sit tredje sabbatår, og arbejder og rejser meget. Jeg er praktisk talt den eneste der bor fast hjemme endnu. Jeg blev student i sommers fra handelsskolen, og nu er jeg tjener på en hyggelig og lokal restaurant i Frederikshavn der hedder Smørgåsen. Til næste år skal jeg læse grafisk designteknolog i Aalborg, derefter viderstudere i forhåbentligt København, og så må vi se hvad der sker. Min drøm er, at blive indretningsarkitekt eller nogen form for indretning eller arkitektur at gøre. Jeg har også en drøm om at flytte tilbage til Nice på ubegrænset tid, lære sproget og måske arbejde med indretning dernede.

(super godt billede, Rebecca.. men her er jeg med min far)

Mine bedste forhold

Marika og mig har verdens bedste forhold, hun er virkelig den bedste søster nogensinde, og jeg er så taknemlig for at have hende i mit liv. Derudover har jeg en bedste bedste bedste veninde, Cicilie hedder hun! Vi er sådan set én og samme person, selvom vi på mange måder er forskellige. Så har jeg også en kæreste, Jacob. Vi blev kærester i december 2017. Han er der altid for mig, og er så støttende omkring alle mine drømme og handlinger.

Marika og mig i 1999. Marika gider aaaaldrig at tage billeder med mig, så her et gammelt billede haha
Cille og mig – også et gammelt billede, men det er så sødt
Min kæreste Jacob på vores ferie til Spanien i sommers

Hvad skal der ske næste gang?

Dette var en ordentlig smøre, og tro mig, jeg har siddet og forkortet den flere gange! Haha. Næste gang vil jeg skrive mere om selve Marikas og mit forhold til vores mor, og selve historien for hvad der er sket, og hvordan Marika og mig har haft det med det og hvordan vi hver især afreagerer og reagerer på vidt forskellige måder.

Jeg håber inderligt du vil følge med, det vil gøre mig rigtig glad. Især hvis der også er nogle læsere derude som har siddet i nogenlunde samme bås som Marika og jeg.

Vi ses til næste gang ♡

Comments (2)

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Næste indlæg

At vokse op uden en mor

september 26, 2018